Især i de ældste klasser i folkeskolen er der elever, som har tabt gejsten og motivationen. Som skolen er opbygget i dag, er der sjældent alternativer til de elever, der har mistet gejsten. De bliver tilbudt mere af det samme. Mere af det, der ikke engagerer dem. Netop fordi forskellige elever motiveres på forskellige måder, er der behov for en skole med langt større kreativitet og variation i undervisningsmetoder end i dag. Særligt drengene klarer sig dårligt. Hvis drengene skal med igen, vil det være nødvendigt at tage alternative tilgange til undervisningen i brug.
Rejseholdet anbefaler, at der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer, at der konsekvent anvendes it i hele skoleforløbet, samt at folkeskolens afgangsprøver moderniseres og får betydning for adgangen til ungdomsuddannelser.
Udskoling med linjevalg og fokus på, at eleverne finder ud af, hvad de vil efter folkeskolen
Der skal sættes massivt ind for at forhindre, at så mange elever bliver skoletrætte. De tre øverste klassetrin – 7., 8., og 9. – bør ændres, så de i langt højere grad end i dag sigter på at motivere alle elever og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse.
Skolerne skal fremover udbyde linjer i udskolingen, så eleverne kan vælge den linje, de interesserer sig mest for, for eksempel forud for at de starter i 7. klasse. En linje består dels af fælles basale, obligatoriske kernefag, dels af linjespecifikke fag. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke linjer der kan være – for eksempel musiklinjen, designlinjen, konstruktions- eller byggelinjen, samfundsfagslinjen, elektroniklinjen, sproglinjen, naturfagslinjen, it-linjen, innovationslinjen, gastronomilinjen og erhvervslinjen (erhvervsklassen), hvor eleverne sideløbende har undervisning og praktik. Med de nye linjer bortfalder valgfagene i udskolingen.
Der er en selvstændig pointe, at linjerne skal adskille sig fra hinanden. Både hvad angår fagligt indhold og pædagogisk tilgang. Men linjerne har ingen niveauforskel, hvad angår de basale obligatoriske fag, så linjevalget begrænser ikke elevens valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. klasse. Linjerne har heller ingen niveauforskel i øvrigt – undervisningen på linjerne skal udfordre elever på alle niveauer.
Hver skole kan kun have et vist antal linjer. Men kommunen kan sikre et meget varieret udbud af linjer på tværs af skoler, og eleverne skal kunne vælge blandt alle linjer i kommunen.
Undervisere er dels skolernes egne lærere med særlige kompetencer inden for de udbudte linjer, dels eksterne. Det kunne for eksempel være konservatorieuddannede til musiklinjen, ledere fra erhvervslivet til innovationslinjen og forskere eller gymnasielærere til naturfagslinjen. Forældre og andre med tilknytning til skolen, som har særlige kompetencer, kan også undervise. Kort sagt, skolen bør supplere egne kompetencer med de bedst mulige kompetencer, den kan finde i sit område.
Konsekvent brug af it i undervisningen og tidssvarende undervisningsmaterialer
Evnen til at bruge en pc, it-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier.
Hvis it skal have en mere prominent plads i undervisningen i folkeskolen, skal tre ting være på plads. Alle elever skal, som det første, råde over en bærbar computer, og de skal, som det andet, undervises af lærere, der har de nødvendige kompetencer. Endelig skal skolerne have adgang til fagrelevante it-baserede undervisningsmaterialer i alle fag.
Undervisningsministeriet bør identificere, facilitere, opdatere og eventuelt også udvikle it-baserede materialer til undervisning i alle folkeskolens fag.
Afgangsprøver som motivation for engagement og præstation
Folkeskolens afgangsprøver skal moderniseres i forlængelse af revisionen af fagenes mål og indhold. Afgangsprøven skal fremover teste de unges uddannelsesparathed. Det skal ske ved at kombinere prøverne i de obligatoriske fag med en obligatorisk projektopgave i den valgte linje. Projektopgaven ligger i 9. klasse og afslutter et projektforløb, der skal styrke elevens færdigheder inden for problemorienteret projektarbejde. Projektopgaven vil samtidig fungere som grundlag for bedømmelse af elevens alsidige kompetencer. Der bør være brede rammer for, hvad projektet kan handle om. Opgaven afsluttes med en mundtlig fremlæggelse. Bedømmelsen indgår på elevens afgangsbevis. Opgaven afløser den eksisterende projektopgave.
I dag optages elever til ungdomsuddannelserne, inden karaktererne fra afgangsprøverne foreligger. For at styrke afgangsprøvernes relevans skal afgangsprøvernes resultater fremover være afgørende for, om man kan optages til en given ungdomsuddannelse herunder også erhvervsuddannelse. Dette vil motivere eleverne til løbende at anstrenge sig for at opnå det bedste resultat.
Se de 10 anbefalinger fra skolens rejsehold