Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler
Et alt for detaljeret regelsæt hindrer skoler i at tilbyde eleverne optimal undervisning. Det gælder for eksempel regler om, hvordan man må danne hold, om hvor mange timer børnene må være i skolen, om hvem og hvad man må inddrage i undervisningen.
De nuværende arbejdstidsaftaler for lærere er en forbedring i forhold til tidligere. Men det forstærkede fokus på at udvikle undervisning med større læringseffekt betyder, at skolerne får behov for mere fleksibel fordeling af tid til planlægning, forberedelse mv.
Rejseholdet anbefaler, at barrierer for at danne hold afskaffes, at de nuværende krav om minimumstimetal lempes, at der skabes adgang til at ansætte medarbejdere med forskellige faglige kompetencer i skolen, at skolens åbningstid frit skal kunne udvides, samt at arbejdstidsaftalen gøres mere fleksibel.
Barrierer for at danne hold skal afskaffes
Fremover bør der kun være én begrænsning i forhold til at danne hold, nemlig at elever ikke må deles op i permanente hold, så det fører til en niveaudelt skole. Ud over dette skal det stå den enkelte skole frit at danne hold på alle klassetrin og i den andel af undervisningen, som skolen finder hensigtsmæssigt. Målet med holddannelsen skal altid være, at eleverne opnår det størst mulige læringsudbytte. Holddannelse bør derfor variere fra undervisningsforløb til undervisningsforløb.
Krav om minimumstimetal skal erstattes af krav om seks timers skolegang om dagen
I dag er der meget detaljerede regler for, hvor mange timer børnene skal have på hvert trin og i hvert fag. Disse såkaldte minimumstimetal bør afskaffes. Skolerne bør sættes helt fri, med hensyn til hvor mange timer eleverne skal have i de forskellige fag og fagblokke. Skolerne kan altså planlægge undervisningsforløb på tværs og placere fagene på årgange, som de ønsker det. Det styrende for planlægningen skal være elevernes læringsmål.
Med den nye frihed følger to krav. Det ene er, at skolerne lever op til, at eleverne i hvert fag skal kunne noget bestemt på bestemte trin. Det andet er, at det anbefales, at alle elever går i skole i et omfang svarende til mindst seks timer om dagen 200 dage om året. I de yngste klasser behøver der ikke hele tiden være en lærer, fordi en andel af de seks daglige timer kan være fyldt med leg, udeliv og lignende ved at inddrage SFO-medarbejderne. Det skal ikke være muligt at aflyse timer. Det er vurderingen, at dette i lyset af de friere rammer kan ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Adgang til at ansætte medarbejdere med forskellige faglige kompetencer i skolen
Folkeskoleloven skal ændres, så undervisningen ikke udelukkende må foretages af læreruddannede. Skolerne skal fleksibelt kunne ansætte forskellige typer medarbejdere til at bidrage til undervisningen. Læreruddannede er eksperter i undervisning, og undervisningsforløb bør derfor altid være ledet af en lærer. Men der er mange sammenhænge, hvor skoler oplagt kunne inddrage andre kompetencer og medarbejdergrupper, som eksempelvis pædagoger, undervisningsassistenter,
socialrådgivere, eller med uddannelse og erfaring fra andre erhverv. Desuden skal der være frihed til at inddrage for eksempel undervisere på erhvervs- og ungdomsuddannelser i folkeskolen.
Frie muligheder for at udvide skolens åbningstid
Alle kommuner skal kunne vælge at udvide skolens åbnings- og undervisningstid, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til skolens elevgruppe. Det vil blandt andet give mulighed for at oprette heldagsskoler i områder, hvor mange elever har fordel af lektiehjælp og andre aktiviteter.
Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Kommende arbejdstidsaftaler bør skabe rum til det udviklingsarbejde, der er nødvendigt for at skabe en bedre folkeskole, uden at dette medfører en reduktion i antallet af undervisningstimer. Desuden kan skolerne bidrage hertil ved at effektivisere skolens egne arbejdsprocesser, så lærernes tidsforbrug på møder og andre aktiviteter end undervisning og efteruddannelse reduceres.
Se de 10 anbefalinger fra skolens rejsehold