Stærkere fokus på skolens resultater

Tilliden til folkeskolen vakler i disse år. Hvis den skal genopbygges, skal der meget mere fokus på skolernes resultater og fremskridt. Mange lokale skolevæsener har i dag et begrænset fokus på mål og resultater. En del kommuner – og kommunalbestyrelser – har ikke for alvor taget ansvaret for de lokale skoler på sig. Man undlader at forholde sig til resultaterne og stiller ingen tydelige krav om bedre resultater i fremtiden. Hverken i forhold til det faglige, elevernes alsidige udvikling og trivsel i skolen eller efterfølgende deltagelse i ungdomsuddannelse.

De seneste år har kommunerne udarbejdet en årlig kvalitetsrapport om kommunens skoler. Nogle steder har den været et godt redskab. Men rigtig mange steder er der stadigvæk ingen synlige ambitioner om at udvikle skolerne, så eleverne kommer til at lære mere.

Noget af forklaringen ligger i, at rapporten, hvis indhold er defineret af staten, mangler esultatfokus, og at data om skolernes resultater hidtil har været sparsomme. Men samtidig står det klart, at de kommunale skolechefer mange steder ikke i tilstrækkelig grad bistår skolernes arbejde med at sætte mål og skabe resultater. Der er ofte for lang afstand mellem kommunen og skolerne, og der mangler sparring mellem skolechefen og skoleledelsen.

Endelig spiller det ind, at der ikke er stor offentlig opmærksomhed om skolerne. Kun få lægger mærke til skoler, der leverer gode resultater, eller skoler, der præsterer synlige fremskridt. Og det er ikke fordi, de ikke findes. Det gør de. Men der er ingen tradition for at vise sine resultater frem eller for at lade sig inspirere af andre skolers gode erfaringer. Der mangler anerkendelse, når resultaterne er gode.

Rejseholdet anbefaler, at alle skoler udarbejder en årlig resultatrapport, at staten sikrer let adgang til resultatdata, at skolechefer i højere grad bistår den enkelte skoles udvikling og resultatfokus, at der skabes offentlige fora, hvor skolerne viser deres resultater frem og deler viden, at der skabes uafhængig rådgivning til kommuner om kvalitetsudvikling i skolerne, samt at skolernes resultater og resultatforbedringer får en større vægt i aflønning og karrieremuligheder for skoleledere og skolechefer.

Alle skoler udarbejder en årlig resultatrapport

Skolen skal udarbejde en resultatrapport, hvori de offentliggør resultater for elevernes faglige niveau og deres alsidige udvikling og trivsel. Samtidig skal man kunne se, hvor mange af de tidligere elever, der har gennemført en ungdomsuddannelse. En sammenfatning af resultaterne af de nationale test og afgangsprøverne skal indgå i rapporten. De skal sammenlignes med kommunens andre skoler, korrigeret for social baggrund. Der skal også fokuseres på forældretilfredshed, efteruddannelse, lærernes trivsel og skolens økonomi. Skolen skal i rapporten kommentere og forklare sine resultater, udpege de områder, hvor det er vigtigst at opnå bedre resultater og sætte konkrete mål for disse. Resultatrapporten afløser den nuværende årsberetning fra skolebestyrelsen.

Den nuværende kommunale kvalitetsrapport skal erstattes af skolernes resultatrapporter. En sammenfatning af disse skal behandles af kommunalbestyrelsen, som på den baggrund træffer beslutninger om skolevæsenet.

Staten sikrer let adgang til resultatdata

Skolernes resultatrapporter skal udarbejdes på baggrund af en skabelon og resultatdata, som staten skal stille til rådighed. Det skal ske via en portal, som gør det nemt for skoler og kommuner at hente de resultatoplysninger, der skal indgå i rapporten.

Skolechefer bistår den enkelte skoles udvikling og resultatfokus

Den øgede fokus på resultater og resultatforbedringer på de enkelte skoler indebærer, at skolecheferne får en mere krævende opgave som sparringspartnere og inspiratorer for de enkelte skolers ledelser. De får blandt andet et øget ansvar for, at der fastsættes ambitiøse mål for forbedringer af skolens resultater. Det forudsætter, at skolecheferne har mulighed for at følge udviklingen af de enkelte skoler forholdsvis tæt gennem løbende dialog med de enkelte skolers ledelser, forældrebestyrelser mv. Derfor bør hver skolechef højest have ansvar for 10-15 skoler.

Offentlige fora, hvor skolen viser sine resultater frem

Alle kommuner bør finde en model for, hvordan skolernes resultater kan blive genstand for offentlig opmærksomhed og debat. Der kunne for eksempel være tale om en årlig offentlig høring eller skolekonference på baggrund af skolernes resultatrapporter, hvor skolerne fremlægger og debatterer deres resultater og fremtidsplaner med repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser, presse og andre interesserede.

Målet er blandt andet, at skolerne høster anerkendelse, lærer af hinanden og gennem deltagelse i den offentlige debat bidrager til øget respekt om professionen.

Staten skal gøre alle skolers resultatrapporter tilgængelige for alle interesserede via en database, hvor skoler og kommuner kan søge inspiration. Har en skole for eksempel vanskeligt ved at motivere unge fra udsatte hjem til at tage en ungdomsuddannelse, skal den kunne finde andre skoler, der har erfaringer med indsatser på det område.

Uafhængig rådgivning til kommuner om kvalitetsudvikling i skolerne

For yderligere at styrke fokus på resultater og kvalitetsudvikling bør en uafhængig instans have som opgave at følge kvalitetsudviklingen på kommuneniveau og rådgive kommunalbestyrelserne for eksempel gennem en årlig beretning. Det kunne for eksempel være det eksisterende Skoleråd, der i dag alene har til opgave at rådgive undervisningsministeren, eller et lignende råd.

Mere fokus på resultater og resultatforbedringer i ledernes aflønning

En øget vægt på resultater og resultatforbedringer i løn og karrieremuligheder for skoleledere og skolechefer vil ligeledes bidrage til øget anerkendelse af gode resultater og gøre det mere tillokkende at påtage sig ansvaret for vigtige forandringer på skolerne. Afstanden mellem skolelederes og læreres gennemsnitsløn er i dag i øvrigt ikke særlig stor, sammenholdt med de opgaver og det ansvar ledelsen har.

Se de 10 anbefalinger fra skolens rejsehold