Tydelige mål for, hvad elever skal lære

I dag er der ingen steder, en interesseret forælder kan tjekke, hvad man præcis kan forvente, at den 8-, 10- eller 12-årige kan i de forskellige fag. Nok eksisterer der i dag målsætninger for det faglige indhold – kaldet Fælles Mål – men målene er brede og vage. Der er tale om en lang liste over områder, eleverne skal stræbe mod at mestre.

Selv for 9.-klasse er målene uklare, til trods for at der for netop denne årgang er tale om et slutresultat af ni års indsats. For eksempel fremgår det, at årgangens elever skal være i stand til at gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer. Vejledningen om afgangsprøver giver kun vage anvisninger på, hvad der kræves i læsning for eksempel for niveauet ”tilstrækkeligt” (karakteren 2).

Den samlede sum af mål er meget omfattende, og målene er ikke prioriterede. For eksempel skal eleven i dansk efter 9. klasse kunne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form. Det er glimrende for den, der i forvejen mestrer alt det grundlæggende.
Men mindre væsentligt, hvis man ikke kan læse og skrive. Der mangler kort sagt prioritering af folkeskolens mål og fag. Desuden er det et problem, at de såkaldte slut- og trinmål alene omfatter elevernes faglige indlæring. Folkeskolen har en anden væsentlig opgave nemlig at fremme det, man kalder elevens alsidige udvikling. Elevens alsidige udvikling handler om evnen til at samarbejde
og indgå i fællesskaber, kreativitet, selvstændig stillingtagen, praktisk-musiske udtryksformer etc. Men begrebet er ikke klart defineret, og der er heller ikke opstillet mål for, hvad eleverne skal nå.

Rejseholdet anbefaler, at folkeskolens mål og indhold moderniseres og prioriteres, at læsningen styrkes gen nem hele skoleforløbet, og at der sættes slut- og trinmål for elevens alsidige udvikling.

Modernisering og prioritering af folkeskolens mål og indhold

Kravet til lærerne fremover er klart: Eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og hver enkelt elev skal lære så meget som muligt. Men hvor højt skal niveauet være, og hvad er det vigtigste for en elev, der ikke magter det hele? Det bør der være svar på i form af en modernisering af fag og fagrække, klarere niveausætning og prioritering af folkeskolens mål. Det er væsentligt at sikre, at
bredden i folkeskolens mål ikke går ud over dybden for de elever, der ikke magter det hele. Det er vigtigt, at alle elever lykkes med noget i fagene. Derfor bør der også være en klar angivelse af, hvad alle elever skal kunne på de forskellige trin (basale mål), og hvad der herudover skal sigtes efter, når de basale mål er nået. En sådan præcisering af målene vil forbedre lærernes muligheder for at differentiere undervisningen. Alle elever skal nå de basale mål og i øvrigt lære mest muligt, så elevernes forudsætninger for at fortsætte i ungdomsuddannelserne forbedres.

Opgaven med at revidere og prioritere bør ske med inddragelse af faglig ekspertise fra forskellige områder og skolens interessenter, herunder ungdomsuddannelserne. Der skal sikres sammenhæng mellem folkeskolens mål og de nødvendige forudsætninger for at begynde på de forskellige ungdomsuddannelser. I prioriteringen mellem fagene bør målet være at løfte niveauet i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Der bør ligeledes være fokus på en internationalisering af fagene.

Styrk læsningen gennem hele skoleforløbet

Gennem hele skolegangen skal der satses mere på læsning. Det fokus, der igennem en årrække har været i indskolingen, skal udvides til at gælde mellemtrin og udskoling. Alle læreres kompetencer bør styrkes, så de inddrager læsning i alle fag. Ved at arbejde med faglig læsning i alle fag og på alle trin får eleverne et bredere spektrum af tekster at arbejde med. Det bør være blandt de basale mål for faget dansk, at alle elever kan læse og skrive sikkert, når det drejer sig om de mest almindelige genrer. Sværhedsgraden skal ramme et niveau, så eleven som minimum er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Skolerne bør anvende systematiske evaluerings- og undervisningsmetoder i forhold til læsning på samtlige klassetrin. Det kræver særlige test og metoder at skabe optimal læseundervisning for elever med indlæringsvanskeligheder og tosprogede elever. Skolerne skal derfor have specialkompetencer i for eksempel dansk som andetsprog og specialpædagogik, som kan støtte lærerne i læseundervisningen. Alle skoler skal have mindst én læse-vejleder, så de har tilstrækkelige kompetencer på dette område.

Trin- og slutmål for elevens alsidige udvikling

Der bør udvikles trin- og slutmål for elevens alsidige udvikling. Det skal præciseres, hvilke  kompetencer det helt konkret forventes, at eleven får på hvert trin igennem skoleforløbet, og hvordan disse spiller sammen med elevens faglige færdigheder. Der bør desuden udvikles metoder til at evaluere disse kompetencer.

Se de 10 anbefalinger fra skolens rejsehold