Styrket forskning i skoleudvikling
Skolen lider under utilstrækkelig viden om, hvordan forskellige typer af undervisning påvirker forskellige elevers læring. Men der findes til gengæld mange forskellige holdninger til, hvordan man bedst når ind til børnene med undervisningen. Holdninger, vel at mærke. Ikke viden. Om dette eller hint virker, er ofte ikke noget, man ved, men derimod noget, man tror eller synes.
Problemet i denne sammenhæng er klart: I Danmark eksisterer der uendelig lidt viden – ordentlig forskningsbaseret viden – om, hvad der virker i undervisningen. Næsten ingen forskning fokuserer på det, der rent faktisk foregår inde i de tusindvis af danske klasseværelser.
Denne mangel er en helt grundlæggende svaghed ved skolen i dag. Og det er et problem på to planer. For det første er det vanskeligt at skabe en bedre læreruddannelse, hvis ikke den kan baseres på solid forskning om, hvad der er godt og skidt. For det andet giver det et rigtigt skidt udgangspunkt for læreres og skolelederes arbejde med at udvikle skolens kvalitet.
Erfaringerne fra læsning i indskolingen viser, at et solidt forskningsgrundlag har stor betydning for den kvalitetsudvikling, som skoler og kommuner kan igangsætte. Sideløbende med det store ryk i de mindste klassers læsefærdigheder blev der opbygget solid viden om, hvad man skulle gøre. Derfor skal der skabes et lige så solidt, forskningsbaseret grundlag på alle andre områder.
Rejseholdet anbefaler, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling, og at der afsættes penge til forskning i læring og undervisning.
Sektorforskningsinstitut for skoleudvikling
Der bør allerede i 2011 oprettes et institut – et sektorstyrket forskningsinstitut for skoleudvikling. Instituttet bør være frontløber i en tiårig periode, indtil en ny forskningsbaseret læreruddannelse starter. Når det sker, flyttes forskningsindsatsen til læreruddannelsen, og instituttet udfases. Men indtil da har instituttet tre centrale opgaver.
Instituttet skal over de kommende ti år uddanne i størrelsesordenen 200 ph.d.’er. De skal forske i, hvordan undervisningen i folkeskolen påvirker forskellige børns læring – i pædagogik og i didaktik. Ph.d.-projekterne skal tage udgangspunkt i skolernes praksis og tilrettelægges, så læreruddannede får mulighed for at opnå ph.d. Instituttets forskning skal fokusere på, hvordan forskellige typer elever lærer. Blandt andet skal der fokuseres på indlæring hos tosprogede børn og børn med særlige behov, herunder de børn, der hidtil har været henvist til specialundervisning. Denne forskning skal
skabe et vidensgrundlag for, hvordan elever med særlige behov lærer mest muligt, når de inkluderes i den almindelige undervisning.
Det andet, instituttet skal, er at undervise skoleledere på et forskningsbaseret modul om skoleledelse. Og endelig skal instituttet, blandt andet som et led i konkrete forskningsprojekter
på skoler og forskellige formidlingsaktiviteter, stille sin viden til rådighed for skolerne.
Forskerne fra instituttet skal på sigt udgøre en andel af underviserkorpset på en ny forskningsbaseret læreruddannelse.
Der afsættes penge til forskning i læring og undervisning
At oprette et sektorforskningsinstitut for undervisning vil være en investering i fremtidens vækst og samfundsudvikling. Forskning på folkeskoleområdet bør anses for investering i økonomisk vækst. Når en større andel af en ungdomsårgang får længere og bedre uddannelse, må vi antage, at Danmarks konkurrenceevne styrkes. Regeringens målrettede midler til forskning i vækst- og eksportområder bør derfor også inkludere folkeskoleområdet. Rejseholdet anbefaler, at folkeskolen tilgodeses i fordelingen af forskningsmidler fra globaliseringspuljen.
Se de 10 anbefalinger fra skolens rejsehold