Skoleledere uddannes sent i Danmark
Skoleledere uddannes sent i Danmark
I Finland, Canada og Singapore gennemfører skolelederne en særlig uddannelse inden de begynder på deres nye skolelederjob. Det gør man ikke i Danmark. Det viser en undersøgelse af skolelederes erfaringer med skolelederuddannelser i Danmark, Finland, Canada og Singapore, som Rambøll Management har foretaget for Skolens rejsehold.
Pædagogisk ledelse indgår i uddannelsen i samtlige lande. Forudsætningerne for at praktisere den pædagogiske ledelse, organiseringen samt udmøntningen varierer dog betydeligt. I de fleste lande taler lederne om at anvende evidens i den pædagogiske tænkning, men flere steder udmøntes dette konkret ved, at lederne ud fra deres egne erfaringer giver lærerne feedback. Interviewene i undersøgelsen peger på, at lederne i Singapore arbejder med at udvikle evalueringskultur i efteruddannelsen, mens finnerne arbejder systematisk med test i samarbejde med lærerne.
Læs "Undersøgelse af skolelederuddannelse i Singapore, Canada, Finland og Danmark" (pdf)
