Uddannelse eller ej, så kan undervisningsassistenter støtte lærerne og hjælpe med at skabe ro i klassen. Det var en af de erfaringer, som Hunderupskolen viderebragte til rejseholdet, da de mødtes den 13. april.

Undervisningsassistent Maj-Britt Skov Norup er glad for at kunne aflaste lærerne på Hunderupskolen i Odense.

Større fleksibilitet, mindre støj og bedre trivsel. Det er nogen af de positive effekter, som Hunderupskolen har haft af at ansætte to undervisningsassistenter som støttepersoner for lærerne i indskolingen.

Klasselærer i 2.C, Jeppe Lorentzen, er en af de lærere, der har været meget tilfreds med ordningen. ”Det er et rigtig godt initiativ. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ordningen giver en højere kvalitet i undervisningen. Alene tilstedeværelsen af en anden voksen giver en helt anden form for ro i klassen,” siger han.

Det er fortsat læreren, der planlægger og gennemfører undervisningen, mens undervisningsassistenten tager sig af de mere praktiske opgaver. Og det er en stor hjælp for læreren, mener viceskoleinspektør Tom Bager, som har ansvaret for forsøget:

”Det er for eksempel en stor fordel at have en hjælpende hånd i værkstedsundervisning og i fag som natur og teknik, hvor der typisk er meget forberedelse, opstilling og oprydning. Det fremmer desuden lærerens mulighed for at tage sig af elever med særlige behov. Det kan både være fagligt svage eller særligt kreative elever,” siger han.

Også i frikvarteret kan undervisningsassistenten træde til: ”Der er altid de ensomme børn, som ikke har nogen at lege med i frikvarteret. Nu kan de stille sig på en smiley, vi har optegnet i skolegården, og så kommer undervisningsassistenten og sætter dem sammen i en leg. Tidligere var gårdvagten sådan en, som sagde, hvad man ikke måtte, men det her er det stik modsatte.”

Der er dog grænser for rummeligheden, forklarer viceskoleinspektøren, som langt fra mener, at undervisningsassistenter kan løse alle problemer. ”De bør for eksempel ikke tage sig af de mest krævende børn. For i forhold til børn med store faglige vanskeligheder, der er specialundervisning den rigtige løsning,” siger han.
Der bør altså være en klar rollefordeling og samarbejdsform, og den var ikke tydelig nok i starten, fortæller han: ”Der burde have været en bedre afklaring på forhånd – det gælder også mellem de faglige organisationer og skoleforvaltningen. Det vil vi prøve at forbedre i fremtiden.”

Maj-Britt Skov Norup er en af de to ansatte undervisningsassistenter, som primært er tilknyttet indskolingen, men også e med i nogle timer på mellemtrinnet i praktisk musiske fag. Hun havde ligeledes gerne set, at der havde været en tidligere afklaring af arbejdsopgaver: ”I starten var der en vis usikkerhed omkring, hvad vi egentlig måtte. Nogle lærere forventede mere end andre – og det bunder nok i, at vi ikke måtte deltage i teammøderne,” siger hun.

Ifølge Tom Bager er det vigtigt at have øje for de mange forskellige kompetencer og ressourcer på skolen. ”Vi skal da udnytte, at vi kan forskellige ting. Lad os for eksempel også få flere pædagoger med ind i undervisningen. Vi har en del mandlige pædagoger i SFO’en, som er enormt dygtige til at tage sig af især drenge, der har det svært,” siger han.

Klasselærer Jeppe Lorentzen istemmer ”I stedet for at være bange for at træde nogen over tæerne, så burde man sætte børnenes udvikling i centrum.”