Skolen i skoven ser ressourcer i hvert enkelt barn

Alle børn er nysgerrige og har lyst til at lære, og derfor er det vigtigt at finde ressourcerne i hvert enkelt barn. Det har Skørping Skole gjort ved at differentiere undervisningen og inddrage skoven som alternativt læringsrum. Skolens rejsehold besøgte skolen i skoven den 22. april.

Indskolingsleder Hanne Lyngby Nielsen mener sagtens, at elever med forskellige læringsstile og behov kan favnes i den almindelige folkeskole. Det gælder blot om at placere dem i en kontekst, hvor de kan opdage deres mangfoldige ressourcer, og her kan skoven være et alternativ læringsrum.

Skørping Skole tror på, at alle børn er specielle. Derfor har man lavet forsøg med specialundervisning for alle elever, fortæller indskolingsleder Hanne Lyngby Nielsen og AKT-lærer Ann Bendix:

”I folkeskolen elsker vi jo generelt at putte eleverne ned i kasser. Men man kan i det mindste prøve på at variere kasserne så meget som muligt. Her på skolen bliver vi ved med at lave om på kasserne og håber på den måde på at ramme alle elever, så de føler, de er specielle på en positiv måde.”.

Eksempelvis har skolen brugt de omkringliggende naturskønne omgivelser til at lave en række fysiske aktiviteter med fagligt indhold, som har motiveret de knapt så boglige elever. I forsøget ’Turbolæsning’ var en af aktiviteterne kanosejlads på en skovsø, hvor eleverne lå i bunden af kanoen og læste, forklarer skolens læsevejleder, Hanne Nørlem:

”Eleverne skulle have en oplevelse af, at læsning ikke er en pligt – men at det kan være rigtig hyggeligt. Det gælder om at skabe en positiv kontekst for læsningen, så de forbinder læsning med vandets klukken i stedet for med et kedeligt klasseværelse. De kan få en anden og mere kropslig fornemmelse for læsningen, sådan at kroppen oplever, at ’gud hvor var det dejligt at læse’,” siger hun..

Det handler med andre ord om at rumme mange forskellige slags elever i skolen. Og det kan ifølge Hanne Lyngby Nielsen sagtens lade sig gøre, hvis man ellers tager børnenes forskelligheder alvorligt og ser på dem på nye måder:

”De skal have en følelse af, at ’ih hvor er vi alle sammen dygtige på hver vores områder.’ Og det gør man ved at være nysgerrig på, hvilke ressourcer de hver især rummer og ved at sætte dem i mange forskellige situationer, så kan man få dem til at blomstre,” siger hun og fortsætter:

”Som oftest ser folkeskolen jo udelukkende med faglige briller på børn med særlige behov. Men det kunne jo være, at de slet ikke er så specielle endda – at det mere er skolen, der er speciel og ufleksibel. Der er desværre alt for mange lærere, som påstår, at det ikke kan lade sig gøre at rumme alle elever i én klasse. Men vores erfaringer viser, at det kan det faktisk godt.” 

I forsøget med alternativ holddeling har lærerne på Skørping Skole skullet arbejde meget sammen på tværs af klasserne. Planlægningsarbejdet har foregået på teammøder, hvor lærerne har diskuteret faglige, sociale og personlige mål med undervisningen. Og de tre mål hænger uløseligt sammen, mener indskolingslederen.

”Man kan ikke sige, at det enten skal handle om faglighed eller om sociale færdigheder. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. For hvis børn skal have et godt selvværd, så hænger det sammen med det faglige,” siger hun og fortsætter:

”Alle de her søde skolepiger, som trives godt i klasseundervisningen, dem har vi jo allerede ramt. Det er alle dem, vi ikke rammer, og som vi kommer til at gøre til specielle mennesker, som vi skal fange dér, hvor de har en interesse. Ellers får de en negativ selvfølelse, fordi de føler, de ikke passer ind i kasserne.”