Det helt centrale mål i skolen er, hvad eleverne lærer. Men fokus på læring fortoner sig ofte, når den praktiske del af undervisningen skal fungere. Det mener Lise Tingleff, der er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ifølge forskeren Lise Tingleff drukner fokus på elevernes læring for ofte i den praktiske planlægning af undervisningen.

Mange forældre stiller spørgsmålet hver eneste dag: ”Hvad har du lavet i skolen i dag?” Dermed er de som mange andre i og omkring skolen med til at flytte fokus fra, hvad eleverne lærer. I stedet flytter de fokus til, hvordan undervisningen fungerer – om der er nået det planlagte, om der har været ro i klassen osv., mener Lise Tingleff, der er ved at færdiggøre sin ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

”Forældrenes spørgsmål er selvfølgelig ikke forkert. Det afspejler interesse for børnenes hverdag,” siger hun og fortsætter: ”Både forældre, børn og lærere har imidlertid en tendens til primært at fokusere på, om undervisningens praktiske del fungerer frem for at se på, hvilke muligheder eleverne har haft for at lære. Er fx både fagligt stærke og svage elever blevet mødt med nye udfordrende spørgsmål? Eller har der været muligheder for at gøre nye faglige eller sociale erfaringer?” 

”Et godt eksempel er, hvis klassen er på ekskursion til et museum. Børnene er glade, hvis det har været sjovt, lærerne er glade, hvis turen har fungeret godt, og ledelsen roser, hvis turen er forløbet uden nævneværdige problemer,” siger Lise Tingleff.

Ifølge forskeren er der ikke noget galt med at begejstres over en velgennemført tur, men det må ikke fjerne fokus på det centrale – nemlig hvad eleverne har lært af turen.

”Alt for sjældent er der nogen, der spørger til ekskursionens læringsmål – eller bagefter spørger til hvilke læringsmuligheder turen rent faktisk bød på. Og lærere der gør, får ikke altid plads i lærergruppens diskussion. Skolens kultur og hverdagsrutiner hindrer i mange sammenhænge den slags spørgsmål,” siger hun.

En af årsagerne til at den slags spørgsmål er ugleset kan ifølge Lise Tingleff være, at kritik af læringsmuligheder opfattes mere personligt end kritik af det praktiske.

”Det praktiske kan alle se. Både kolleger, forældre og ledelse kan se og anerkende et velfungerende forløb. Det er let at have en objektiv mening om. Langt sværere er det at diskutere, om et forløb var udfordrende for Emilie i 3. klasse”, siger Lise Tingleff.
 
Selvom læring er det helt centrale, er det dog ikke sådan at man kan glemme undervisningens praktiske planlægning.

”Der er ingen nemme snuptagsløsninger. Det praktiske skal være i orden – det er et must. Det kan fx ikke nytte noget, at museet er lukket når klassen når frem, eller at der ikke er plads til alle elever i bussen. Men fokus på det praktiske må ikke fortrænge fokus på læring. Det sker for ofte i dag,” siger Lise Tingleff.