Man må ikke tænke faglighed for snævert. Det var hovedbudskabet, fra Danmarks Lærerforening, da foreningen mødtes med rejseholdet.

Da rejseholdet torsdag den 25. februar 2010 mødte repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, var meldingen klar fra lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen: Faglighed må ikke forstås for snævert.

”Det er vigtigt at kunne læse, men det er ikke den eneste kompetence, man skal opnå inden man forlader folkeskolen. Hvis vi ser på dansk, er det for eksempel også vigtigt at kunne lave en tekstanalyse eller kunne forholde sig kritisk til en reklame. Det er vigtigt, at eleverne kan forstå og forholde sig til en tekst,” siger formanden.

Han tilføjer, at Danmarks Lærerforening ikke oplever, at de står alene med det synspunkt. Tværtimod oplever han en stigende støtte til deres synspunkt om, at faglighed ikke skal forstås for snævert. Blandt andre fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Anders Bondo Christensen og Hanne Them diskuterer faglighed.

Det er ikke kun hos erhvervslivet, at lærerforenings holdning vinder genklang. Det gør den også hos Hanne Them fra rejseholdet. Til dagligt er hun lærer på en folkeskole i Nyborg.

”Vi skal se, at samfundet har brug for andet end boglige og faglige egenskaber. I dag har vi læseprøver, der for eksempel viser elevens meget konkrete læseniveau. Men den siger jo ikke noget om eksempelvis elevens evner til at være problemløsende eller om elevens evne til at lave en tekstanalyse,” siger Hanne Them.

Men det betyder ikke, at man skal lade være med at teste eleverne, pointerer hun: ”Testen er et vigtigt redskab for en lærer til at se, hvor eleven ligger niveaumæssigt. Men det er også vigtigt, at testen ikke ender som en endelig vurdering af den enkelte elev. Testen skal bruges som et element i en samlet evaluering, som fører til en målsætning for den enkelte elev.”

Skal blive bedre hele skoletiden

Læseområdet er et eksempel på, at der hele tiden skal sættes nye målsætninger.

”Det er ikke nok at kunne læse godt i de små klasser – mindst lige så vigtigt er det, hvordan man læser, når man går ud af skolen i 9.klasse,” siger Anders Bondo Christensen

Og det er faktisk i de store klasser, at der umiddelbart er størst efterslæb i forhold til at forbedre læsningen. I de små klasser er der sket mærkbare forbedringer mener lærerforeningens formand. ”Danske skolebørn i 3. klasse læser i dag lige så godt som elever i 4. klasse gjorde for få år siden. Men der er ikke sket en tilsvarende forbedring i de ældste klasser, så det bør der sættes fokus på fremover,” siger Anders Bondo Christensen

At der skal sættes ind i forhold til de ældre elevers læseevner er rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard er enig i: ”Vi kan ikke være tilfredse blot eleverne kan læse i de små klasser. Læseevnen skal hele tiden udvikles og forbedres frem mod afgangsprøven. Læseevnen i de små klasser er kun et trin på vejen. Det er derfor ikke enten de små eller de store elevers læseevne man skal arbejde med. Det er et både og.”