En undervisning, som medtænker trivsel, sundhed og bevægelse øger elevernes udbytte af undervisningen. Det er ideen bag den bevægelsespolitik, som Østervangskolen fremlagde for Skolens rejsehold den 20. april.

”Vi vil plante et træ, som kan vokse sig stort,” sang eleverne, da rejseholdet mødte ind til morgensang på Østervangskolen i Hadsten.

På Østervangskolen er der morgensang hver morgen for indskolingen og mellemskolen. Det giver ifølge skolens leder Anne Margrethe Lisby en god start på dagen, og det medvirker til, at børnene trives, hvilket står højt på skolens dagsorden.

”Der er et opdragende aspekt i, at børnene lærer nogle danske sange. Og så giver det frem for alt en fællesskabsfølelse, der er vigtig for trivslen,” siger hun. Samme fokus på trivsel og sundhed er baggrunden for, at skolen har udarbejdet en bevægelsespolitik.

Ifølge bevægelsespolitikken skal der blandt andet være bevægelse i alle dele af undervisningen, der skal arbejdes med gode rammer for bevægelse og leg i frikvartererne, og så skal eleverne tilskyndes til at motionere uden for skoletiden.

”Vi vil medvirke til at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn bør bevæge sig mindst en time om dagen. Bevægelse er en forudsætning for, at man kan lære noget og fungere godt på skolen. Så det er en vigtig del af planlægningen af undervisningen,” siger skolelederen.

Det stiller store krav til lærerne. De bruger teamsamarbejdet til at få bevægelse indpasset i det faglige indhold, fortæller leder af indskolingen, Annette Vadgaard, som også er tovholder i skolens sundhedsudvalg:

”Det er vores opgave at få sundhed på dagsordenen i alle fag. Derfor taler vi i teamet om, hvordan man for eksempel kan få bevægelse ind i matematik og sprogfagene. Vi arbejder i det hele taget med forskellige læringsstile i alle fag. Vi har det som fokuspunkt i alle sammenhænge og holder hinanden fast på det.”

Spørger man eleverne, er de glade for skolens sundheds- og trivselsfokus. For eksempel er skolens nye sunde kantineordning meget populær hos eleverne:

”Vores madmor Marianne laver altid god og sund mad til os med masser salat og grøntsager. Det gør, at man har nemmere ved at koncentrere sig i undervisningen – hvis man bliver sulten, kan man lige gå ned og få sig et stykke frugt,” fortæller Camilla og Viktor fra 7.a.

De har begge været aktive i flere af skolens initiativer, der skal gøre nye elever trygge ved skolen. For eksempel den såkaldte skytsengle-ordning, hvor elever fra 5.-9. årgang er skytsengle for 0.-4. årgang og på den måde tager sig af de små elever:

”Med skytsengle-ordningen sørger vi for, at de små har nogen at lege med i frikvartererne. Vi får dem til at se op til os. Det gør også, at de selv vil være gode ved deres små skytsengle-venner, når de selv bliver store,” siger Viktor. Camilla fremhæver desuden en ordning, hvor eleverne bliver en slags gårdvagter: ”Vi trøster de små og leger med dem. De kan altid komme til os,” siger hun.

I ordningen kaldes eleverne for KHE-mæglere, der står for KonfliktHåndteringsElevmæglere. ”Det er gruppe ældre elever, som påtager sig opgaven og uddannelsen som hjælpere for elever i indskolingen. Inden de små starter, uddanner to af skolens lærere eleverne i konflikthåndtering,” siger skoleleder Anne Margrethe Lisby.

Men det er ikke kun eleverne, der skal trives. Også lærernes trivsel og sundhed er ifølge skolelederen vigtig for, at eleverne kan have det godt:

”Hvis ikke lærerne trives og kan få teamsamarbejdet til at fungere, så mærker eleverne og deres forældre det,” siger hun..