Mere sammenhæng og faglig udveksling skal styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Det var det fælles ønske fra både grundskolen og den gymnasiale side, da rejseholdet besøgte Lemvig den 21. og 22. april.

Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestjylland får en stor del af æren for Lemvigs gode overgang fra grundskole til gymnasium. Selv mener leder af UU-vejledningen Bo Ravn, at det skyldes en særlig uddannelseskultur i området.

Det er svært at få øje på de store problemer i Lemvig. Ud af kommunens 330 17-årige er det kun 23, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. 307 17-årige – hvilket svarer til 93 procent af årgangen – er i gang. Det bringer Lemvig meget tæt på målet om 95 procent af en ungdomsårgang, som skal fortsætte i ungdomsuddannelse.

Ifølge både Lemtorpskolen og Lemvig Gymnasium skyldes de gode tal to ting. For det første god vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland – den såkaldte UU-vejledning. For det andet, at der er tæt kontakt mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Skoleleder på Lemtorpskolen, Poul Munk Povlsen, siger: ”Det er vigtigt for os med en god kontakt til UU-vejledningen. De følger vores elever tæt og snakker hver enkelt elev igennem.”

Og rektor for Lemvig Gymnasium, Lars Ebbensgaard, siger: ”Vi har set en stigning i antallet af ansøgninger, efter at vejledningen er blevet lagt ud på UU-vejledning, som her i Lemvig er fantastisk godt kørende.”

Lederen af UU-vejledningen i Nordvestjylland, Bo Ravn, fortæller, at man ud over den almindelige vejledning gør meget ud af differentieret vejledning af elever, som har vanskeligt ved skolen: ”Vi har sat fokus på differentieret vejledning, hvor vi følger eleverne helt til dørs. Vi har styr på de unge og får fat i dem hurtigt. Og så har vi et godt netværk til erhvervslivet og de mange små virksomheder i området, hvor eleverne kan få ’hænderne ned i jorden.’”

Han forklarer den store søgning til ungdomsuddannelserne med en særlig uddannelseskultur. ”Der er ingen tvivl om, at kulturen betyder meget. Der er mange højtuddannede, der søger hertil, og der er en tradition for uddannelse. Og så er fritidsaktiviteter også vigtige. Vi siger for eksempel, at Lemvig er den kommune i Danmark med flest hal-kvadratmeter. Vi har mange unge mennesker, der dyrker eliteidræt, og som vælger at tage på efterskole – ikke fordi de ikke er studieparate, men fordi de gerne vil dyrke deres fritidsinteresse i et år.”

Det kan rektoren på Lemvig Gymnasium genkende: ”Tre ud af fire af vores elever kommer direkte fra en efterskole. Det er en grundtvigiansk tradition, som det efterhånden er de dygtigste elever, der vælger. Jeg tror det hænger sammen med vores lave frafald, der ligger på godt fire procent.”

Faglig udveksling af lærere

Uddannelsesvejledningen er ikke eneste forklaring på at mange skoleelever i Lemvig fortsætter i en ungdomsuddannelse. Skolelederen på Lemtorpskolen fortæller, at der i dag er en tættere kontakt til ungdomsuddannelserne end tidligere: ”Der kommer blandt andet gymnasielærere ind i min skole for at få et bedre billede af de unge mennesker, de får op hos sig,” siger Poul Munk Povlsen.

Han kunne dog godt tænke sig et endnu tættere samarbejde. ”Vi kunne godt ønske os en udvekslingsordning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne – både for at man kunne kigge på hinandens skoler, men også for den faglige sparring og undervisning. Vi kunne simpelthen bytte lærere med hinanden,” siger han og fortsætter:

”Naturfag er et af de fag, der har det hårdt i folkeskolen i dag. Jeg tror, at man kunne styrke faget ved at få matematik-, fysik og kemilærere ind fra ungdomsuddannelserne for at sætte faget ind i en større kontekst. Det kunne gøre overgangen bedre og sikkert også give vores lærere noget fagligt.”

Den idé er gymnasierektoren helt med på: ”Vi skal have en bedre sammenhæng mellem folkeskolen og gymnasiet. Det vil være en vældig hjælp for folkeskolelærerne at kende til det, man lærer i gymnasiet – og omvendt. Det er en katastrofe som det er nu, hvor man ikke taler sammen og elevernes kendskab til tallenes sprog er helt i bund. Det er desværre udelukkende et dansk fænomen,” siger Lars Ebbensgaard.