Lærerne på Nørrelandsskolen har taget ’ja-hatten’ på i forsøget på at fremme elevernes positive adfærd og sociale kompetencer. Konceptet hedder PALS, og Skolens rejsehold så det omsat til praksis under besøget på skolen den 21. april.

PALS-modellen skal skabe ro og et mere positivt læringsmiljø for eleverne i 2.a på Nørrelandsskolen.

Tak fordi du viste omsorg, ansvar, respekt. Sådan står der på de papkort, man sammen med et anerkendende klap på skulderen kan få stukket i hånden af lærerne og pædagogerne på Nørrelandsskolen i Holstebro – hvis man altså har gjort sig fortjent til det. Når man har samlet tilstrækkelig mange kort sammen i én klasse, venter der en kollektiv belønning. Det kan være alt fra en lektiefri dag til en legetime eller en time, hvor man selv vælger fag.

Det alternative belønningssystem er kun en lille del af den såkaldte PALS-model, der står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS handler basalt set om at forebygge og modvirke uhensigtsmæssig adfærd gennem anerkendelse, fortæller skoleleder Solveig Mogensen:

”Det er ingen raketvidenskab, det her. Det er helt banale samværsregler, der bliver arbejdet med, så personalet på skolen får en fælles holdning til at fremme positiv og ansvarlig adfærd. Det er såre simpelt – det er egentlig bare fornuft, der er sat i system.”

Modellen opdeler eleverne i tre målgrupper, henholdsvis et rødt, et gult og et grønt felt, med hver deres tiltag. I det grønne felt, hvor de fleste børn befinder sig, er tiltaget forebyggende, mens man i det gule felt tager hånd om elever med risiko for udvikling af adfærdsvanskeligheder. Til det røde felt hører de få elever med alvorlige adfærdsvanskeligheder.

Hanne Mortensen, der er PALS forældrerådgiver, har primært kontakt til den gule målgruppe. ”Det er tænkt som en hjælp til forældrene. Vi vejleder forældrene i, hvordan de kan bruge PALS i hjemmet til at være positive og anerkendende i forhold til deres børn. Vi oplever faktisk, at det virker. Og hvis det virker på forældrene, så virker det også på børnene. Men det forudsætter selvfølgelig, at forældrene vil det. Det er et tilbud, de får, som de kan sige ja tak eller nej tak til,” siger hun.

I den daglige undervisning benyttes PALS også til at skabe et roligt og positivt læringsmiljø. ”Men det betyder ikke, at eleverne skal være stille som mus hele tiden. Det har til gengæld givet noget til de stille piger og drenge, som man før let har kunnet overse. De bliver nu mere set,” siger Hanne Mortensen.

Hun mener desuden, at ordningen har gavnet fællesskabet på skolen, herunder også samarbejdet mellem lærere og pædagoger: ”Projektet har givet en mere samlet personalegruppe – og det har også været godt for lærer-pædagogsamarbejdet. Nu har vi noget at være fælles om,” siger hun.

Afgørende for modellen, der er en nordisk udgave af et amerikansk koncept og bygger på erfaringer fra det norske skolesystem, er, at den omfatter alle på skolen lige fra lærere og pædagoger til rengøringspersonalet: ”Det gode ved det her projekt er, at det inddrager hele skolen. Alle skolens ansatte har for eksempel været af sted på kursus i Norge for at se systemet anvendt i praksis, og det har styrket sammenholdet,” forklarer skoleleder Solveig Mogensen.