Der er brug for en kulturforandring for at skabe bedre sammenhæng mellem specialundervisningen og den almindelige skole. Det var hovedbudskabet fra Marielyst Skole i Gladsaxe, da Skolens rejsehold besøgte skolen for at høre om dens specialklasser.

Ole Hovmand ønsker sig en kulturforandring af skolen, der skal bane vejen for en styrket dialog og en bedre integration af elever mellem specialafdelingerne og hovedskolen.

Vi skal være bedre til at bruge hinandens viden og kompetencer for at skabe en tættere dialog mellem specialafdelingerne og hovedskolen og integrere flere elever i normalundervisningen. Men det kræver en udvikling af skolekulturen at nå dertil, mener skoleleder på Marielyst Skole, Ole Hovmand.

”Vi arbejder med at udnytte det faglige miljø bedre end det er tilfældet nu, hvor personalegrupperne er meget opdelt. Vi er et sted, hvor vi må have en mulighed kulturforandring – en åbenhed over for at blande kortene på en ny måde. Og det er en stor udfordring for skolen,” siger han.

Marielyst Skole er en skole, som har et godt samspil mellem special- og normalundervisning. Skolen har seks specialklasser, de såkaldte c-klasser, der kører sideløbende med hovedskolen. Men sammenhængen mellem de to spor kan ifølge skolelederen blive bedre:

”Vi arbejder på at bruge c-lærernes specialviden i hovedskolen – og vice versa – sådan at vi kan løse nogen af de problemer, der er i hovedskolen ved hjælp af de kompetencer, som lærerne i specialskolen sidder inde med,” siger han og fortsætter:

”Vores skole har desuden et mål om at integrere flere elever fra c-klasserne i hovedskolen. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig huske på, at der er en grund til, at de her elever går i en specialklasse. Vi hverken kan eller skal integrere alle helt. Men vi kan sagtens integrere flere delvist – måske bare i form af et par enkelte fag, de tager i hovedskolen.”

Det giver ifølge skolelederen en social sidegevinst til eleverne i normalundervisningen: ”Man kan også se på det som et socialt udviklingspotentiale for de børn, der går i hovedskolen. De har godt af at opleve, at der altså er andre, som har store vanskeligheder. Det kan styrke deres sociale kompetencer og lære dem at tage hensyn til de børn, der har autisme som handicap. Men det er klart, at det selvfølgelig ikke må gå ud over det faglige,” siger Ole Hovmand.

Det er lærerne i specialklasseafdelingen enige i. ”Når vores elever fra c-klasserne kommer op i hovedskolen, så er de ofte knaldhamrende dygtige. Så fagligt kan der være noget at hente for de andre elever ved at være i gruppe med en c-klasseelev,” siger Jette Jensen, der er lærer for 8. klasse i c-skolen.

Hendes lærerkollega Jess Juul Faxø supplerer: ”Al erfaring viser, at jo mere vi taler om det her, jo bedre går det. Vi skal have skabt en samtalekultur, hvor vi er fælles om at løse de problemer, som eleverne i specialklasserne har – og måske på sigt kan få flere af dem over i den almindelige undervisning.”

Og det er ifølge lærerne Britt Pinndal og Louise Rank Söderberg, noget af det, der fungerer rigtig godt på skolen: ”Den gradvise tilvænning til hovedskolen er noget af det, vores skole er rigtig god til. Men det er betydeligt nemmere at udsluse elever med særlige behov, når vi har haft dem fra de var helt små, end hvis vi først får dem i 5.-6. klasse, hvor de allerede har haft en masse nederlag,” siger Britt Pinndal.