Der er behov for at få tilført mere viden til specialundervisningen, hvis folkeskolen fortsat skal kunne tilbyde elever med handicap kvalitet i undervisningen. Det var Danske Handicaporganisationer og Skolens rejsehold enige om, da de mødtes den 20. april.

Danmark er et uland på specialområdet ifølge formand og næstformand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad og Morten Carlsson, som vil have mere specialpædagogisk viden ud på skolerne.

Skal man nå et højere fagligt niveau for elever med handicap i folkeskolen, så kræver det et kvalitativt løft både holdningsmæssigt og specialpædagogisk. For som det er nu, er det faglige niveau simpelt hen for lavt for de elever, der får specialundervisning, mener formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad:

”Danmark halter bagefter, hvad angår specialundervisning. Skal man være lidt grov, så er der ikke nogen elever med handicap, som ikke kommer ud af skolen uden tab. Tager vi for eksempel de blinde, så forlader de skolen med langt dårligere resultater, end det de kunne have opnået. Det skyldes mangel på specialpædagogiske redskaber og erfaring,” siger han med henvisning til en aktuel analyse fra Capacent, der viser, at uddannelsesresultater for børn og unge med handicap er langt under, hvad resultaterne er for andre børn.

Selvom der er tilføjet specialpædagogiske elementer og linjefag i den nye læreruddannelse, vil det ifølge formanden tage mange år, før der er et tilstrækkeligt antal lærere kvalificeret til at inkludere elever med handicap i den almindelige skole. ”Resultatet er, at den vidtgående specialundervisning øger risikoen for, at eleverne ryger ud i segregering, fordi man ikke er i stand til at udrede dem ordentligt. Og sådan vil det blive ved med at være, hvis ikke man bibringer lærerne kvalifikationerne ad andre veje. Der er ingen gylden middelvej i det her spørgsmål,” slår han fast.

Og viden på specialområdet er bestemt ikke en selvfølge, mener hans næstformand, Morten Carlsson, som desuden er formand for Landsforeningen Autisme: ”Ekspertviden er afgørende. Vi har for eksempel et Videncenter for Ordblindhed, men det har kun fire medarbejdere til at dække hele landet. Og det samme gælder for Videncenter for Autisme, hvor der sidder tre personer,” siger han.

Morten Carlsson mener, at alle elever, der kan inkluderes i den almindelige undervisning, bør inkluderes. Men det er langt fra altid tilfældet i dag: ”Nogle steder ser man, at specialtilbuddene topper i 3. og 4. klasse, fordi man allerede har tabt eleverne i løbet af de første år,” siger han og fortsætter:

”Hvis folkeskolen udvikler sig til at være én stor projektopgave, så er der mange ting, man som handicappet ikke kan være med til. For eksempel at indgå i samarbejder, projektarbejde og så videre.”

Ifølge næstformanden er der foruden mere viden også behov for en holdningsbearbejdning i folkeskolen. Ikke bare i forhold til lærere og elever der får specialundervisning, men også i forhold til dem, der presser dem ud: ”Vi skal forebygge, at holdningerne til gruppen af elever med handicap bliver negative. Derfor er det ekstremt vigtigt, at skolen er velforberedt på det her,” siger Morten Carlsson og Stig Langvad supplerer:

”Hvis en skoleklasse for eksempel skal på udflugt, så kommer der to busser. Én stor til alle de almindelige elever, og én lille til den sidste elev der har handicap. Så kan man jo lige så godt blive hjemme, for så er man jo ikke en del af turen.”

Rejseholdsformand Jørgen Søndergaard er enig med Danske Handicaporganisationer i, at specialundervisningen bør have et løft: ”Der er et selvforstærkende element i vores måde at segregere på. Vi segregerer mere end andre lande, for eksempel Sverige, og udviklingen går i retning af, at flere og flere elever bliver segregeret. Vi er nødt til at have nogle flere kompetencecentre, som skolerne kan trække på.”.