Hvad er forklaringen på, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, og hvad kan skoler og kommuner gøre for at forbedre dette? Skolens rejsehold kom tættere på et svar, da det onsdag den 17. marts besøgte Fjordskolen i Nakskov.

Børn- og skoledirektør Anders-Peter Østergaard viser rejseholdsformand Jørgen Søndergaard rundt på Fjordskolen i Nakskov.

I Lolland Kommune har man siden strukturreformen i 2007 gjort en målrettet indsats for at minimere antallet af børn og unge, der falder ud af skole- og uddannelsessystemet. Børne- og skoledirektør Anders-Peter Østergaard fortæller: ”Vi har gjort den nationale målsætning om, at 95 procent af alle skal have en ungdomsuddannelse til vores egen. Vi har skrevet det ind i kommunens politik.”

Lolland nøjes ikke med målsætningen. Her gør man noget i praksis for ikke at slippe børnene af syne, hvis de er på vej ud af en uddannelse:

”Når en elev er frafaldstruet, så giver ungdomsuddannelsen besked til Ungdommens- Uddannelsesvejledning. Så kan de sammen finde et tilbud – en mentor eller andet – der kan hjælpe den unge tilbage i uddannelse. På den måde får vi hjulpet 16-17-årige, der ellers kunne gå lang tid uden noget at lave, uden at nogen hjælper dem videre.”

Viden om, hvordan det går de unge, er ifølge børn- og skoledirektøren vigtig for at kunne hjælpe de elever, der er ved at falde ud. I Lolland Kommune benytter man data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der blandt andet registrerer, hvilke unge som starter og fuldfører en ungdomsuddannelse:

”Vi arbejder tæt sammen med UU både strategisk, taktisk og operationelt. De er med i vores skoleudvikling og sikrer, at vi følger med i, hvordan det går eleverne fra hver enkelt skole – om de dropper ud af ungdomsuddannelsen.  På den måde kan vi følge med i skolernes resultater. Den viden kan alle kommuner få, hvis de vil.”

I Lolland bruger man aktivt informationerne om den enkelte skoles resultater: ”Hvad er forklaringen, hvis mange ikke får en ungdomsuddannelse, og hvad kan skolen gøre for at forbedre dette? Det er afgørende for det videre forløb med et højt fagligt niveau samt et godt læringsmiljø i grundskolen,” siger Anders-Peter Østergaard.

Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne

Det er skoleleder på Fjordskolen, Bjarne Mierzwa, enig i. På hans skole gør man meget for, at det faglige niveau er i top: ”Vores lærere gør et godt stykke arbejde med erhvervsvejledning og med at formidle praktik – og vi tror på, at vi lægger nogle byggesten, så vores afgangselever kan komme videre,” siger han.

Men det faglige er ikke alt. Skolelederen er opmærksom på, at statistikken viser et stort frafald på ungdomsuddannelserne. Det skyldes til dels sociale problemer, som kan være svære for skolen at løse, mener han:

”Vi ser familier med stort fravær, som har en helt anden tilgang til det at gå i skole. Derfor har vi ansat en pædagog til at have kontakten til de svage familier, og vi har også en socialrådgiver tilknyttet her på skolen. Vi er meget opmærksomme på at støtte disse familier.”

Selv om Bjarne Mierzwa mener, at skolen gør et godt arbejde med at forberede eleverne på deres videre uddannelsesforløb, stiller han sig ikke tilfreds. Han forsøger hele tiden at optimere samarbejdet med erhvervsskoler og gymnasier om at fastholde de unge i uddannelse:

”Vi gør, hvad vi kan – men jeg vil ikke sige, at vi er gode nok. Vi kan blive bedre til at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Til næste år skal vi for eksempel have lokale aftaler med gymnasier og erhvervsskoler om udveksling af viden og problematikker med frafaldne elever. Hvilke problemer ser de, som vi måske ikke ser?” spørger han.

Asta vil i gymnasiet Asta Vedel Sonne fra 9.a på Fjordskolen i Nakskov drømmer om at læse sociologi på universitetet. Derfor har hun for længst bestemt sig for at forsætte i gymnasiet, efter hun har afsluttet 10. klasse på efterskole. ”Det kræver et pænt højt gennemsnit at komme ind på studiet. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at jeg skal i gymnasiet,” siger Asta. Men det er langt fra alle hendes kammerater, der er lige så afklarede, fortæller hun: ”Der er mange, der ikke ved, hvad de vil. Derfor vælger de 10. klasse for at bruge et år på at finde ud af det. Der er flere, der siger, at de har brug for at komme mere ud af skolen i praktik, før de træffer deres valg – derfor kan 10. klasse være en god idé.”