Fleksible lokaler på Lille Næstved Skole giver mulighed for differentieret undervisning. Men er de ydre rammer nok til at omsætte visionen til praksis? Det hørte Skolens rejsehold nærmere om, da det onsdag den 17. marts aflagde skolen en visit.

5.e tog imod Skolens rejsehold på Ny Næstved Skole.

Da rejseholdet ruller ind på skolens parkeringsplads, står en hob af 5. klasses elever klar til at modtage dem og vise dem rundt. Mads og Trine fra 5.e er meget glade for at gå på Lille Næstved Skole. ”Det bedste er, at her er god plads!” mener Mads, mens Trine synes, at de gode lærere og undervisningen er noget af det dejligste ved at gå på skolen.

Sammen med deres klassekammerater tager de rejseholdsmedlemmerne i hånden og følger dem begejstret rundt i området. ”Dér er vores kælkebakke, og dér er vores fodboldbane. Og helt derovre er der stier og vildområde,” stråler Mads og Trine.

I de åbne, lyse bygninger fremviser børnene deres lokaler, som alle er udstyret med interaktive tavler – de såkaldte ’smartboards’ – fra den store fællesbygning over indskolingsbygningen og hjem til deres eget klasselokale i den bygning, der huser alle femte- og sjetteklasser.

Det er dog ikke helt rigtigt at kalde klasselokalet for deres eget, for på Lille Næstved Skole skifter rummene størrelse og form, alt efter hvordan det passer med undervisningen. For eksempel kan væggene i alle bygninger let slås sammen og bruges til fællesrum.

”På den måde kan én begavet historielærer undervise tre klasser på samme tid, så ingen børn bliver snydt for hans levende fortælleevne. Det må da kunne begejstre finansministeren,” siger Poul Jørgensen, der er skoleleder på Lille Næstved Skole.

Respekt for børns forskelligheder

Fleksibilitet er kort sagt nøgleordet i den pædagogiske strategi, der ligger til grund for skolens arkitektur. Og bygningernes mange muligheder hænger sammen med det bærende princip i folkeskolen om undervisningsdifferentiering, fortæller Poul Jørgensen:

”Undervisningsdifferentiering bygger på en erkendelse af, at alle børn er forskellige. Det lyder måske banalt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at elevernes indlæringshastighed og motivation er forskellig, og forskelligheden vokser jo ældre, de bliver. Hvis eleverne ikke får et relevant undervisningstilbud, bliver de urolige.”

Skoleleder Poul Jørgensen fortæller Jørgen Søndergaard, hvordan fleksible fysiske rammer giver bedre mulighed for undervisningsdifferentiering.

Men selvom de fysiske rammer på skolen er lagt an på undervisningsdifferentiering og fleksibel holddeling, der tager hensyn til den enkelte elev, er idealet svært at få ført ud i livet.

”Optimalt set burde halvdelen af undervisningen være organiseret med store hold for de abstrakt tænkende elever med indre styring og høj motivation for læring, mens konkret tænkende elever med behov for en høj grad af lærerstyring undervises på mindre hold. Men sådan fungerer det desværre ikke helt i praksis endnu,” siger Poul Jørgensen.

Ifølge skolelederen kræver holddeling også en fleksibel forberedelse – for der er selvfølgelig forskel på, om en lærer skal forholde sig til eleverne i en enkelt klasse eller på en hel årgang. ”Jeg tror, man med tiden vil ændre klassedannelserne til holddannelse med bedre mulighed for differentieret undervisning. De fysiske rammer hos os er bygget til den fleksibilitet, men det er langt fra tilfældet i ældre skolebygninger, ” siger Poul Jørgensen.