Der kan være mange måder at lære på. I Esbjerg motiverer udendørs læringsmiljøer de urolige elever og børn med særlige behov. Det kunne Skolens rejsehold ved selvsyn konstatere, da det blev inviteret ud i Danmarksgades Skoles kolonihavehus den 15. april.

Rejseholdsformand Jørgen Søndergård besøger sammen med resten af rejseholdet 2.C og 2.D fra Danmarksgades Skole i udeskolens kolonihave.

Danmarksgades Skole i Esbjerg er en udeskole. Det betyder, at man flytter timer fra et eller flere fag udenfor og derved sikrer en mere håndgribelig undervisning. Det kommer alle elever til gavn, men giver en sidegevinst til de svage eller urolige elever, fortæller skoleleder Frank Korsbro:

”I folkeskolen har vi efterhånden fået næsten alle kategorier af børn. Det kræver en skole, der kan favne mangfoldigheden ved at skabe et rum, der afspejler indlæringen og tilgodeser alle elever. I udeskolen får de boglige elever omsat deres teori til praksis – mens de elever, som har svært ved at sidde stille, får en mere spændende skoledag med udfordringer, som passer til dem,” siger han og givet et eksempel:

”Vi har klasser, som i engelsktimerne går ned på gågaden og stiller forbipasserende spørgsmål på engelsk, hvorefter de noterer deres svar. Det giver en mere praktisk tilgang til sproget.”

Ikke mindst har skolen eget kolonihavehus, som rejseholdet fik lov til at tage i øjesyn. Her var tale/hørehæmmede elever i taleklasserne 2.C og 2.D i gang med et stjerneløb, hvor de på hver post skulle læse posten op for hinanden. ”Vi bruger naturen og skoven meget til at se, høre og huske. Så børnene følger med, når fuglene i fuglekasserne og dådyrene i skoven får unger,” siger talehørelærer Dorthe Andersen.

Skolen trækker på skoletjenesten i Esbjerg Kommune, fortæller Frank Korsbro: ”Vi har en rigtig god skoletjeneste i Esbjerg med mange faciliteter, og en inspirerende Pædagogisk Udviklingsafdeling. Vi bruger deres konsulenter, naturvejledere og andre nøglepersoner på for eksempel museerne til at komme ud. Sidste skud på stammen er, at vi har investeret i en minibus,” siger skolelederen.

SFO-leder Thomas Knudsen er glad for samarbejdet med lærerne omkring udeskolen: ”Det at komme ud og bruge kroppen, det er jo vores måde at arbejde på. Indlæring må gerne være en leg. Men der skal selvfølgelig være fokus på, hvad man lærer.”

Ifølge SFO-lederen hører han ofte fra forældrene, at de får trætte børn hjem fra skole. ”Det er typisk drengene, der kommer hjem og fortæller, at ’vi har bare leget i dag’. Men der har jo været et mål med denne her leg,” siger han.

Derfor er kommunikation med forældrene vigtig, understreger skoleleder Frank Korsbro: ”Det er vigtigt at få kommunikeret til forældrene, at der er et fagligt mål med udeskolen. Derfor har vi også talt meget med skolebestyrelsen om det.”

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger gav i visse sammenhænge begyndervanskeligheder, fortæller skolelederen: ”Selvfølgelig var det i begyndelsen mere bøvlet at lave udeskole end almindelig undervisning for lærerne. Det giver også nogle mødeproblemer, at pædagogerne overtager børnene kl. 14, når lærerne går hjem. Så kan møderne først blive sidst på eftermiddagen, og det er lærerne ikke glade for,” siger han.

Thomas Knudsen er enig i denne problematik. Hans råd til Skolens rejsehold og andre skoler, som arbejder med alternative læringsmiljøer, lyder derfor på at fokusere på at bruge pædagogerne fagligt. ”Man skal stille skarpt på, hvordan man bruger pædagogerne. De skal være der, men de skal også være fagligt rustet til det. Det kan man blandt andet sikre sig med pædagogiske læreplaner,” siger SFO-lederen.