Er eleverne klædt godt nok på fagligt og socialt, når ungdomsuddannelserne modtager dem fra folkeskolen? Det spurgte Skolens rejsehold repræsentanter for ungdomsuddannelserne om ved et dialogmøde på Frederiksberg Gymnasium.

Rektor på Frederiksberg Gymnasium Jannik Johansen mener, at for mange elever med for dårlige faglige kundskaber ender i gymnasiet.

Når folkeskoleelever efter 9. eller 10. klasse skal træffe valg om deres fremtidige uddannelse, er der alt for mange, der søger ind på gymnasiet, som i virkeligheden ville have det bedre på en anden ungdomsuddannelse. Det mener rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen.

”Der slipper elever ind, som i sidste ende ikke kan følge med. Det synes jeg er synd, for det kan føre til nederlag og yderligere marginalisering,” siger han og fortsætter: ”Det er elever med sociale og faglige vanskeligheder, som bliver stigmatiseret i gymnasiet, fordi vi skal tage dem.”

Ifølge rektoren burde fordelingen af elever til ungdomsuddannelserne gøres mere effektiv, og adgangen til gymnasiet burde ikke, som det er tilfældet nu, afhænge af den enkelte skoles vurdering.

”Det er et juridisk galehus, når ens fremtid afhænger af, om man har gået på x-skolen eller y-skolen. Jeg ville ønske, at systemet var ligesom på universiteterne, så det var op til gymnasiet at bedømme elevernes egnethed ud fra deres karaktergennemsnit. Man bør minimum have et 7-tal i toneangivende fag som dansk, engelsk og matematik. Og hvis ikke man har det, må skolen lave en indstilling, så eleven kan komme til en samtale og optagelsesprøve.”

Ifølge Jannik Johansen er det enkelte skoler, efterskoler og friskoler, som ikke kender kravene til gymnasiet:

”Jeg ser karakterbeviser med rene 0’er og minus-3’er, som jeg skal tage imod, uden at de overhovedet kommer til optagelsesprøve. Jeg havde for eksempel en elev med meget lave karakterer, og i hans uddannelsesplan stod der gudhjælpemig ’kan godt lide heste’,” fortæller han.

Bedre brobygning til ungdomsuddannelserne

Gymnasierektoren understreger, at det ikke er folkeskolens skyld: ”Det er komplekse problemer med komplekse løsninger. De problemer, vi ser i folkeskolen, ser vi også på ungdomsuddannelserne – bare forstørret op,” siger han og fortsætter: ”Folkeskolen kan ikke løse alle problemer. Vi må også i ungdomsuddannelserne slå os sammen og tage hånd om det, for vi er ikke dygtige nok til at ekspedere de her elever videre til alternative erhvervsuddannelser, for eksempel ved at erstatte grundforløbet med et basisår.”

Han er dybest set tilfreds med folkeskoleeleverne, men er dog bekymret over deres manglende danskkundskaber: ”Vi får elever fra 82 forskellige skoler – og der er stor forskel i deres faglige kunnen. Man skal kunne læse, tale og skrive et fornuftigt dansk på et vist abstraktionsniveau. Kan man ikke det, så får man også svært ved andre fag som matematik, fysik mv.”

Tidlig sprogstimulation er ifølge Jannik Johansen vigtig: ”Det er lettere at lære sprog, når man er ung. Jeg kan tage mig selv som eksempel: I en alder af 61 prøver jeg at lære spansk – og det er virkelig svært.”

Frederiksberg Gymnasium får en mindre gruppe elever fra mange forskellige lande. De taler tilsammen over 40 forskellige sprog, men rektoren vil ikke skære alle de tosprogede over en kam. ”Vi har mange meget dygtige tosprogede. Især de iranske og de eks-jugoslaviske elever er fremragende. Når man spørger dem, begrunder de det med, at der hvor de kommer fra, er det langt fra alle, som kommer i gymnasiet. Jeg synes, at man skulle lave en realistisk målsætning for, hvor mange unge man vil have videre i en ungdomsuddannelse – for man kan umuligt fange alle. I vores levetid når vi ikke meget over de 80 procent, hvis vi ikke får skabt bedre sammenhæng eller måske en helt ny ungdomsuddannelse.”

Mangler tal for effekt af undervisningen fra ministeriet

Jannik Johansen savner desuden valide tal og viden om eleverne fra Undervisningsministeriet. ”Der bør være tal, som vi alle kan læne sig opad. For eksempel eksamensresultater, der er korrigeret for sociale faktorer. Det kunne også være rart at følge eleverne efterfølgende, men det kræver en mere systematisk statistik,” siger han.

Det er Rejseholdsformand Jørgen Søndergaard enig i: ”Det er indlysende, at man ikke kan være leder på en moderne institution, hvis man ikke kender sit output,” siger han.