Det er vigtigt, at erhvervsklasserne fastholder kontakten til erhvervslivet, for det er dér, eleverne henter deres selvtillid. Det var beskeden fra Bavnebakkeskolen i Støvring, da Skolens rejsehold besøgte skolen den 22. april.

Ifølge skoleleder på Bavnebakkeskolen, Thomas Palstrøm, er samspillet med erhvervslivet vigtigt, da det er her, eleverne i erhvervsklassen henter deres selvtillid.

Erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen i Støvring er for normalt begavede børn, som bare ikke fungerer i den almindelige folkeskole med en lang og fagligt mættet skoledag. Erhvervsklassen er dog ifølge udvalgsformand i Rebild Kommunes børne- og ungdomsudvalg Anders Norup (V) blevet sat på vågeblus af kommunen i et år indtil videre. Nedprioriteringen til kun fem elever er et led i en strategi fra kommunens side om, at fastholde flere elever i den almindelige undervisning.

Eleverne i erhvervsklassen går i skole om formiddagen og er i virksomhedspraktik om eftermiddagen. Og samarbejdet med erhvervslivet er utroligt vigtigt, mener skoleleder Thomas Palstrøm:

”Det vigtige er ikke kun, hvad de her elever kan i skolen men samspillet med verden udenfor. Det er derfor, at kontakten til erhvervslivet er så vigtig. Det er ude på virksomhederne om eftermiddagen, de henter deres selvtillid. De får en værdi i arbejdsfællesskabet, så de kan være stolte og føle, de har udfyldt en plads i samfundet, og at der faktisk er noget, de er gode til,” siger han.
 
Og eleverne har rigeligt brug for at få opbygget selvtilliden, fortæller Torben Switzer, der er klasselærer i erhvervsklassen: ”Vi ser mange, der er helt nedbrudte fra folkeskolen. Der kommer de her store klepperter, som i virkeligheden er meget små indeni og bare søger tryghed. Derfor forsøger vi at give dem nogle faste, trygge rammer.”

Pædagogikken bag erhvervsklassen går på at anerkende og respektere eleverne – og ikke mindst deres sociale baggrund. Og det er folkeskolen ofte ikke god nok til, mener erhvervsklasselæreren: ”Især kvindelige lærere forstår ikke de drenge, der har det som deres største drøm at blive maskinarbejder. De regner det ikke rigtigt for noget.”

Derfor forsøger lærerne at motivere eleverne i erhvervsklassen med noget, der interesserer dem: ”Vi starter altså ikke med Hosekræmmeren. Vores elever vil hellere tage et traktorkørekort. Men det kan være en start, at de læser teoribogen for at få traktorkørekortet – den rammer dem,” siger han og fortsætter:

”Og så har vi prøvet at anbefale dem noget litteratur, der taler deres sprog og fanger dem – for eksempel Daniel Zimakoffs Grim weekend. Der er skruet op for det hele, kan jeg godt love for.”

”Erhvervsklassen er bygget op omkring spørgsmål som: hvem er du? Og hvad rører sig i maven på dig? Er du tømrer eller elektriker, murer eller landmand? Nogen af dem må vi presse lidt – men det gælder om at ramme det rigtige tidspunkt. Det handler om fingerspidsfornemmelse,” siger Torben Switzer og fortsætter: ”Vi lægger aldrig skjul på, at vi har høje forventninger til eleverne. De får fra første færd at vide, at vi forventer, de får en uddannelse”.

Klasselæreren, der selv er sløjdlærer, er godt klar over, at der er et udpræget drengemiljø i erhvervsklassen. Derfor taler man på skolen også om, hvad man kan gøre for at møde pigerne. ”Vi har jo også piger, der har brug for deres eget rum. Dem forsøger vi at komme i møde – i første omgang med en pigecafé, et anderledes pusterum,” siger Skoleleder Thomas Palstrøm.