Nytænkning skal der til, hvis folkeskolen skal kunne måle sig med de bedste skoler i verden. Det var Kommunernes Landsforening og Skolens rejsehold enige om, da de mødtes den 4. maj.

Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl, mener, at skolerne skal få flere elever ind i normalundervisningen.

Kvalitet er ikke altid et spørgsmål om penge. Alternativerne er der, men så skal man være klar til markante holdningsændringer. Det kræver blandt andet en holdningsændring til læringsbegrebet, mener formand for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl:

”Det er ikke små justeringer, der skal til, men helt nye holdninger til måden at tænke undervisningen på. Vi vil i KL gerne gøre vores til, at det lykkes – og jeg tror, at det er realistisk. Men det kræver selvfølgelig meget af os alle sammen.”

Et af de store problemer lige nu er ifølge børne- og kulturformanden, at flere og flere børn udskilles fra normalundervisningen. ”Et af de områder, vi skal til at tænke anderledes på, må være bredden i normalitetsbegrebet. Lige nu ser vi, at normalitetsbegrebet faktisk er ved at blive, ja unormalt. Og det er ikke optimalt hverken for skolen eller de børn, der bliver udskilt,” siger hun og fortsætter:

”Vi må altså til at finde ud af, hvordan vi undgår, at så mange børn bliver udskilt fra normalundervisningen. Og her kan det være, at vi skal se på, om en lovændring er nødvendig,” siger Jane Findahl.

Det er rejseholdsformand Jørgen Søndergaard enig i: ”Når en elev først får klæbet en etiket på sig, så sker der noget med skolens forventninger. Den vil sigte efter et lavere fagligt sigtepunkt, end den ellers ville have gjort, og det er en selvforstærkende effekt, vi må forsøge at komme ud af. Vi må have højnet forventningsniveauet til alle børn.”

Det kan kommunalpolitikerne ifølge rejseholdsformanden hjælpe med til ved at markere, at de forventer noget bedre. ”Vi ved, at lærernes forventninger til eleverne har stor betydning for, hvor meget eleverne får lært i skolen. Mon ikke også høje forventninger fra politikere til forvaltninger og skoler afgør, hvor godt de præsterer?” spørger han.

Det er vigtigt, at kommunerne giver skolerne et stort spillerum til at eksperimentere, mener han: ”Der findes ikke en færdig opskrift på, hvad der gør en skole god. Måske er det flere læse- eller naturfagsvejledere, måske bedre samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskoler, måske intensiv læsetræning, eller måske er det sammensmeltning med skolefritidsordningen, så der opstår en heldagsskole. Eller måske er det noget helt femte,” siger han og fortsætter:

”Kommunalpolitikerne skal ikke være eksperter i, hvad der bør gøres, når skolen fungerer mindre godt. De skal der imod forlange, at forvaltning og skoler byder ind med noget andet, noget nyt, når det hidtidige ikke har virket godt nok.”