En anerkendende tilgang er alfa og omega for at få forældresamarbejde med de to-sprogede til at fungere. Lærerne på Bakkeskolen i Esbjerg vidste, hvad de talte om, da Skolens rejsehold besøgte den tidligere lukningstruede skole, hvor størstedelen af eleverne er to-sprogede.

Det er vigtigt, at man som skole har et ressourcesyn på at være to-sproget. Sådan lyder rådet fra skole-hjemvejleder og to-sprogskoordinatpr på Bakkeskolen i Esbjerg, Trine Møller

Det er vigtigt, at man som skole har et ressourcesyn på det at være to-sproget. Sådan lyder rådet fra skole-hjemvejleder og to-sprogskoordinator på Bakkeskolen i Esbjerg, Trine Møller.

Bakkeskolen har været en skole i krise. Den har igennem en årrække oplevet en stigende andel af to-sprogede elever og et generelt faldende elevtal.
I kommunen overvejede man helt at nedlægge skolen, men valgte i stedet i foråret 2009 at opkvalificere den til helddagsskole for elever fra 0. til 6. klasse. Heldagsskolen skulle blandt andet stabilisere elevtallet. Men det skete i første omgang ikke:

”Ud af 100 ledige pladser var kun 14 indskrevet op til børnehaveklasse før sommerferien,” fortæller skole-hjemvejleder og to-sprogskoordinator Trine Møller. Skolen satte sig imidlertid for at forsøge at vende det katastrofalt lave elevoptag.

”Vi tog kontakt til alle hjem. Det var vigtigt at møde forældrene, der hvor de var trygge, og det var ude i institutionerne. Det blev en succes. Året efter fik vi fat på 40 ud af 67 mulige elever, som blev fordelt på to børnehaveklasser,” siger skole-hjemvejlederen.

Trine Møller sidder med den daglige kontakt til forældrene, og for hende er det vigtigt med en anerkendende tilgang til forældrene. ”Det er vigtigt, at man har et ressourcesyn på de to-sprogede. Anerkendelse er alfa og omega for at få forældesamarbejdet op at køre,” siger hun og fortsætter:

”Det er også meget væsentligt at holde fast på, at vi er de professionelle i forældrekontakten. Vi skal være ligeværdige, men ikke jævnbyrdige. Det vil sige, at bolden er på vores banehalvdel. Min tilgang skal helst være en døråbner – og ikke én, der smækker døren i.”

Man behøver desuden ikke altid være bange for konflikter, mener skole-hjemvejlederen: ”Man må skelne mellem, hvornår der er tale om en interkulturel konflikt, og hvornår det er en almindelig konflikt. Jeg havde for eksempel en 3. klasse, hvor forældrene ikke ville have, at deres børn skulle med skolen på lejrskole. Først troede jeg, at der var tale om en interkulturel konflikt. Men efter at have holdt et møde med forældrene, fandt jeg ud at, at det hele bare bundede i nervøsitet over, hvem der skulle passe på deres små poder. Jeg kunne så berolige dem med, at det er alle forældre bekymrede over – og det grinede de lettet af. Så var den konflikt løst.”

Faglig anerkendelse og høje forventninger til eleverne er mindst lige så vigtig, mener Joan Spangsberg, der er AKT-vejleder på skolen. ”Vi skal have høje faglige forventninger til eleverne. Jeg oplever for eksempel piger, som egentlig ikke er fagligt stærke, men som nu har fået lov at hjælpe natur- og tekniklærere nede i de små klasser. Og de elsker det. Det har virkelig givet dem noget selvtillid,” siger hun.

På sigt skal helddagsskolen ifølge de to lærere få ressourcesvage elever bedre med fagligt. ”Det skaber lige vilkår for alle elever,” siger Trine Møller, som kan se, at særligt pigerne er glade for helddagsskolen: ”Pigerne er vilde med det. Drengene derimod deler sig i to grupper: Der er dem, der synes det er okay – og så er der dem, som hader det. Det er typisk de ældre drenge, som før mødtes i grupperinger uden for skolen. Nu føler de sig bundet,” fortæller skole-hjemvejlederen.

Joan Spangsberg supplerer: ”Hvis man til gengæld lige siden børnehaveklassen har været vant til, at skolen slutter klokken fire, ja så er det nemmere, end hvis man pludselig får det trukket ned over hovedet.”